Et positivt kredit register, er et register, der indeholder postive data om forbrugeres låne historik, som f.eks hvor mange lån forbrugeren har haft, hvordan disse blev tilbagebetalt etc. Indholdet af et sådan register svinger fra indeholdende meget specifik data om forbrugeren, som husleje og el-regninger til blot at indeholde ganske få infomationer om de seneste lån.

Sådanne registre findes bl.a. i Sverige, Østrig, Tysland, Irland, Italien, Spanien, Portugal, England og Holland og anvendes her af banker og finansieringsselskaber til at kreditvurdere sine kunder.

I Danmark derimod, har der ikke været ønske om at introducere et positivt kredit ...

<< MORE >>

I starten af 2008 blev det nye forbrugerkreditdirektiv vedtaget. Formålet med direktivet er bl.a. at skabe et fælles europæisk finansieringsmarked, hvor EU-forbrugerne har mulighed for at sammenligne og optage lån i udenlanske banker og finansieringsselskaber på tværs af EUs landegrænser.

Spørgsmålet er dog herefter om denne ændring i lovgivningen, vil åbne op for, at europæiske forbrugere, ligesom europæiske banker og finansieringsselskaber, vil begynde at bevæge sig rundt på EU-finansieringsmarkedet i højere grad end i dag.

Ikke overraskende viser markedsundersøgelser, at det ikke kun er nationale reguleringer, der i dag begrænser adgangen og lysten for virksomheder til at ...

<< MORE >>

Socialdemokratiet har fremlagt et forslag om forbud mod sms-lån og loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved øvrige forbrugslån.

Jeg har i en tidligere blog behandlet emnet SMS-lån og hvilke alternativer til forbud, der anvendes for denne type lån i andre dele af verden.

For så vidt angår loftet for ÅOP, lyder det i det fremsatte forslag, at Socialdemokratiet ønsker ”at pålægge regeringen, at der indføres et loft over ÅOP for alle forbrugslån på den til enhver tid gældende rentesats for diskontoen plus maksimalt 20 pct. Med den nuværende diskontorente svarer det til en maksimal ÅOP på ca. ...

<< MORE >>

Optagelse af et lån via SMS foregår på den måde, at der sendes en SMS indeholdende forbrugerens CPR-nummer, registrerings- og kontonummer, samt hvor stort et lån der ønskes (gerne mellem 500 og 3.000 kr). Udover et muligt SMS-gebyr (gerne 20 kr.), tillægges der et gebyr på op til 35% af lånebeløbet. Det samlede beløb skal herefter tilbagebetales inden en fastsat tidsramme, som oftest mellem 2-4 uger. Grundet gebyrets størrelse og lånets korte løbetid, har denne form for lån en høj årlig omkostning i procent (ÅOP) i forhold til andre lån på det danske lånemarked.

SMS-lån blev introduceret for ...

<< MORE >>

Det nuværende direktiv om forbrugerkredit stammer fra 1987. Siden da har forbrugerkredit ændret sig væsentligt, ikke mindst er brugen af forbrugerkredit blandt befolkningen blevet meget mere omfattende. I det nuværende direktiv om forbrugerkredit er der kun fastsat grundlæggende standarder for forbrugerbeskyttelse, hvilket har gjort det muligt for medlemsstaterne selv at fastlægge lovgivning med højere standarder på området. << MORE >>

Forudbetalte kort har forlængst vundet indpas i verdens finansmarkeder, men mangler stadig at slå sig fast i den danske marked. Er det danske finansmarked anderledes end resten af verden eller er markedets spillere tilfredse med blot at udstede gavekort i landets butikker?

Definitionen af et forudbetalt kort, er kort med en lagret værdi, som kortholder i forvejen har betalt til kortudsteder. Nogle forudbetalte kort kan genanvendes ved at overføre penge til kortet. Lagret værdi på et forudbetalt kort, som accepteres af andre end kortudsteder, kaldes også elektroniske penge.

Som eksempel på et forudbetalt kort, som vi i ...

<< MORE >>

Den danske Forbrugerombudsmand, Henrik Øe, har i slutningen af maj 2008 meldt ud, at nye retningslinjer for markedsføring af korte lån, der udbydes via SMS eller internettet, er under udvikling. De nye retningslinjer skal hjælpe til at præcisere reglerne og fastlægge god skik på området for kortfristede lån.<< MORE >>

Økonomi- og erhvervsministeren, Bendt Bendtsen, fremsatte i slutningen af marts 2008 et lovforslag- også kaldet åbenhedslovforslaget – der skal indføre en større åbenhed om Fondsrådet, Det Finansielle Virksomhedsråd og Finanstilsynets arbejde, så offentligheden får bedre indsigt i, om spillereglerne på de finansielle markeder bliver overholdt. Lovforslaget indebærer, at alle afgørelser truffet af de finansielle råd fremover som udgangspunkt skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal indeholde navnet på virksomheden. Der gælder dog en række undtagelser til denne offentliggørelse, som vil blive behandlet nedenfor. << MORE >>

Hvilke kreditomkostninger skal medregnes i de årlige omkostninger i procent (ÅOP)? Hvad er forskellen på ÅOP og nominel rente? Kan ÅOP for en almindelig konto, et kontokort og et kreditkort sammenlignes? Er det engelske udtryk ”annual percentage rate” (APR) det samme som ÅOP? Hvorfor kan lån/kreditter med samme ”ÅOP før skat”, have en forskellig ”ÅOP efter skat”? Kan samme beregningsmetode bruges på alle typer lån og kreditter? Spørgsmålene og begreberne er mange. Sammenholder man dette med det faktum, at de ÅOP-beregnere der findes på internettet, til tider udregner en forskellig ÅOP for et lån/kredit med umiddelbart sammenlignelige forudsætninger, er det ikke mærkeligt at forvirringen omkring ÅOP-begrebet er stor både blandt befolkningen og i medierne. Nedenfor vil jeg gøre rede for nogle af de områder, der danner problemer og skaber forvirring ved anvendelse af ÅOP som standard for sammenligning af lån og kreditter. << MORE >>

SEPA (eller Single Euro Payment Area) er et initiativ iværksat af de europæiske banker for at skabe mere effektive betalingstjenester for forbrugere og virksomheder i SEPA-området (alle 27 EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz), uanset deres geografiske placering. I samarbejde med Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen arbejdes, der imod at skabe et område, hvor alle kan sende elektroniske betalinger i euro på tværs af landegrænser på samme vilkår og derved vil omkostningerne ved betalingstransaktionerne i euro blive reduceret.

Med andre ord er målet at skabe en fælles infrastruktur for betalinger i euro, hvor gennemførselstiden og prisen vil være den ...

<< MORE >>